Skip to the content

Aluminium

Metallet kommer fra bjergarten bauxit

Langt det meste af jordens aluminium findes i bjergarten bauxit.

Regnskovenes jordbund indeholder betydelige mængder bauxit, men man må fælde skoven for at få adgang til malmen.

De fleste aluminiumsproducenter har dog genopretningsplaner for de områder, hvor det er nødvendigt at fælde skov.

Produktion af aluminium er energikrævende

Under produktionen af aluminium tilsætter man kalk og soda, og det er nødvendigt med høj temperatur og højt tryk.

Det kan kun betale sig at raffinere store mængder bauxit ad gangen. Raffinaderierne er derfor meget store, og man benytter store mængder kemiske stoffer og energi til processen.

Fremstillingen foregår dog hovedsagelig i Norge og på Island, som har adgang til store mængder billig, vedvarende energi fra vandkraft.

Smeltet aluminium lægger sig som propper i bunden af forbrændingsovne

Et andet problem ved at bruge dåser og folie af aluminium er, at alt for meget af det ryger i skraldespanden og dermed videre til forbrændingen.

I de store forbrændingsovne smelter aluminium. Det lægger sig som en prop i bunden af ovnene, så man må stoppe dem i cirka et døgn hvert halve år for at få forureningen af aluminium væk.

Det koster tid og unødige ressourcer.

Glas er bedre end dåser

Et godt råd til at undgå overflødig påvirkning af kemiske produkter er desuden at købe mad i glas frem for konservesdåser, da glas afgiver færre stoffer til maden.

En anden god idé er at bruge miljømærket madpapir frem for sølvpapir.

Så undgår du krom og flour, som der kan være i nogle typer ikke-miljømærket madpapir, og du skåner miljøet for at bruge unødig aluminium.